
Slimhinde, beskyttende barriere og immunsystem
Slimhinden, også kaldet slimhinden, refererer til et beskyttende lag, der beklæder væggene i hule organer, såsom lunger, mave eller tarme. Det findes også i bindehinden, næse- og mundhulerne eller endda i kønsorganerne.
Slimhinderne er designet til at forhindre patogener (patogener som bakterier, vira, svampesporer osv.) i at trænge ind i kroppen; de er naturlige beskyttende barrierer. Menneskets slimhinder er den første barriere mod omverdenen. Således er de den første forsvarslinje mod patogener. Desuden er en stor del af immunsystemet placeret i slimhinden. Det omtales som "mucosa-associeret lymfoidt væv" (MALT). MALT består af forskellige afgrænsede rum (rum). Hvert rum har sit eget specifikke immunrespons. Disse omfatter for eksempel mandlerne i svælget, blindtarmen, Peyersches plaques i tyndtarmen osv. Lad os tage et kig på næseslimhinden for eksempel, den består af den såkaldte luftvejsslimhinde og er den første beskyttende barriere til luftvejene. Hver dag trækker vi vejret ind og ud omkring 20.000 gange. I processen kan irriterende forurenende stoffer og adskillige patogener (bakterier, svampe eller vira) trænge ind i luftvejene med hvert åndedrag. Det er netop derfor, at hele luftvejene er beklædt med en højt specialiseret slimhinde (respiratorisk epitel), som er designet til at beskytte vores åndedrætsorganer mod skadelige stoffer.
Det respiratoriske epitel er et lag af specialiserede epitelceller, det cilierede epitel, og tjener til at rense luftvejene. Det cilierede epitel er udstyret med cilia, som er permanent i bevægelse og er ansvarlige for fjernelse af snavs og slim. Slimet dannes af de såkaldte bægerceller. Bægercellerne er slimproducerende kirtler, der ligger i et epitellag. Uden dette beskyttende lag kan patogener invadere og føre til betændelse. Permanent betændelse (stille inflammation) kan forårsage kroniske luftvejssygdomme (såsom bronkitis, astma eller KOL) til at manifestere sig. Pokalceller findes også i mave-tarmkanalen. Dysfunktion kan føre til inflammatorisk tarmsygdom (IBD). Colitis ulcerosa er for eksempel en kronisk betændelse i tyktarmens slimhinde, hvor der kan dannes sår i tarmslimhinden. Forskellige faktorer som genetik, miljø, forstyrret tarmflora (pga. fx medicin, underernæring) kan påvirke udviklingen af IBD. Udtrykket "tarm-lunge-akse" beskriver det indbyrdes forhold mellem alle slimhindebærende organer.